Bevarelsen af den smukke sorte frieserhest, har gennem tiden drejet i forskellige retninger.
Her finder du lidt historie om og beskrivelse af den sorte Hollandske hest.
Den frisiske hest er en af Europas ældste hesteracer, som i dag kan prale af en popularitet som aldrig før.
Racen har også haft vanskelige tider, og har af flere omgange været tæt på udryddelse, men heldigvis stod flere hollandske frieser ejere sammen om at rede racen.
Gennem frieserens historie ses det tydeligt, hvad der skulle til for at bevare den friesiske hest. Den udvikling, udseende og kunnen har været stærkt påvirket af dette.
I dag er det næsten helt utænkeligt at forestille sig rytterverdenen uden den frisiske hest.
Med dens behagelig karakter og vidunderlige avls karakteristik har den udviklede sig til en højt elsket brugshest indenfor flere forskellige discipliner.
Første skriftlige omtale af frieseren i historien sker i året 1544.
Den tyske kurfyrste Johann Friedrich von Sachsen kom til Reichstag i Spiers, ridende på en frieser hingst.
Tre år senere red han på hingsten i slaget ved Muhlberg.
Optegnelser af frieser hingsten Phryso laves i året 1568.
Tegningerne, som tilhørte Don Juan fra Østrig i Napoli, blev og er stadig meget kendte i hele verden.
I løbet af 1600-tallet var den frisiske hest stærkt repræsenteret på mange rideskoler, hvor den klassiske ride-kunstart Haut école blev praktiseret.
William Cavendish (1. Hertug af Newcastle) også kendt som “den Britiske gigant i klassisk Fransk dressur”, udtalte af flere omgange igennem sit liv, at den frisiske hest var særligt velegnet til dressur.
Omkring 1650 og frem til hans død i 1676, blev der tegnet/malet flere billeder af hertugen og hans frieserheste.
Frieseren udfordres nu af flere og flere nyere hesteracer, på dens popularitet og kunnen i forskellige discipliner.
Brugen af den frisiske hest blev derfor indskrænket mere og mere, og i stigende grad begrænset til næsten kun at eksistere i den Hollandske provins Friesland gennem det 18. og 19. århundrede.
I det 20. århundrede blev den frisiske hest primært anvendt på landet i Friesland, hvilket for det meste var et udtryk for ejerens rigdom, da den historisk set var en adelig hest.
Den bliver i løbet af det 20. århundrede hovedsageligt kun brugt til landbrug, og i “fritiden” til underholdning som travhest på kort bane.
Som landbrugs hest blev frieseren igen udfordret og skulle nu konkurrere med de tunge hesteracer, der var bedre egnet til at trække de tunge landbrugsvogne.
Ligesom mange andre, skiftede de danske landmænd til de tungere racer eller krydsede frieseren med disse.
Dette viste sig næsten fatalt for frieseren.
I året 1879 går en lille gruppe Hollandske frieser entusiaster sammen for at redde den frisiske hest, og undgå de mange krydsninger med andre hesteracer.
Her bliver Friesch Paarden-Stamboek (stambogen til den frisiske hest – FPS) etableret, og registreringen af de meget få frisiske heste der var tilbage, går i gang.
Desværre undermineres den frisiske hest endnu, og populariteten af de tungere racer stiger fortsat i største delen af Europa.
I starten af år 1913, er der kun 3 stambogshingste tilbage til rådighed.
Heldigvis var der stadig stor kærlighed til “Den dansende showhest”, så med en ny avlsstrategi lykkedes det FPS at redde racen fra katastrofe.
Den nye avlsstrategi fra 1913 gik ud på at redde racen ved at avle den lavere, tungere og stærkere til landbruget, så den igen kunne konkurrere med de andre racer, der var højt populære i denne tid.
Konsekvensen heraf var at man sagde farvel, til noget af racens luksuriøse karakteristika.
Luksus og elegance blev omdannet til flere hestekræfter.
I 1960’erne fulgte endnu en krise for den frisiske hest. Industrialiseringen i landbruget gjorde hesten overflødig generelt.
De fleste landmænd manglede penge og det at holde hest blev til en luksus hobby, hvilket betød, at hesten forsvandt fra gårdspladsen.
Endnu engang er antallet af friesere i fatalt faldende kurs.
Kun omkring 500 registrerede hopper er tilbage.
De tilbageværende medlemmer af FPS gik igen sammen om at redde racen, og opkøbte så mange gode frisiske føl de kunne, for at bevare og holde avlen af dem ren.
Her begyndte det lange avlsarbejde, med at finde tilbage til den oprindelig luksuriøse frieserhest.
I samarbejde med det Hollandske ride forbund, promoverede de frieseren til mange forskellige arrangementer rundt om i landet, for at udbrede den popularitet igen.
I starten af 00’erne var frieseren langt om længe på et niveau, der virkede sikkert og stabilt.
I 2007 var der registreret mere end 40.000 heste i KFPS, og omkring 7.000 nye føl registreres hvert år.
Frieseren er omsider, på langt de fleste punkter, tilbage til hvor den startede.
En luksuriøs, langbenet, adelig og imponerende danser.
Racen er i fortsat fremgang, og frieseren ses oftere og oftere i de helt høje klasser på dressurbanerne og klarer sig særdeles godt.
Vi kan i Danmark også blære os med at have haft en frieser med til DM i kørsel.
På nuværende tidspunkt er der over 70.000 heste registreret i KFPS, fra mere end 80 forskellige lande verden over.
Marc-Peter Spahn og Elias 494 rundede weekenden af med et fantastisk flot kur program ved det store CDI 5🌟 stævne i Herning!
Intet mindre en 74,760% blev de belønnet med og imponerende flot opbakning af det danske publikum til vores fantastiske race👏🇩🇰🐴🤩
Se eller gense deres flotte ridt fra idag i linket her
Hesten på billedet er ikke relateret til show i Herning men er Marc-Peter Spahn
DEN ALLERFØRSTE FRIESERHEST I DK
Jeg har blandt min mormor, Lise Færch’s mange tegninger fundet denne avisartikel fra d. 26. august 1974, som viser den allerførste frieserhest i DK. Nemlig frieserhingsten Inne, som blev importeret fra Holland af Fru Clara Svanholm fra Ravnborg Gods i Nordjylland. Fru Clara Svanholm var en stor heste-elsker og var derved også den første til at importere både den første Shetlandspony og den første Connemara pony til DK.
Tegningen er tegnet af min mormor, Lise Færch, som altid var på pletten, når Fru Svanholm fandt på nye idéer i den danske hesteverden.
Flot beskrevet er han også i artiklen, ham smukke Inne: “Flot er han ‘Inne’ på Ravnborg” ……. “Dagens hest på hestens dag”
Indsendt og skrevet af
Malene Færch,
Stutteri Færch
Eksteriør
Slægtskabet mellem de sorte Friesere og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.
Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.
I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse.
Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem. Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.
Som model har vi her brugt – Den dansk avlede 3 årige sterhingst Fighter af Fynbo (Nane x Doaitsen)
Ryggen/Back
Lænden/Loins
Krydset/Croup
Skulderen/Shoulder
Ribbenene
Ribbenene skal være tilstrækkelig lange og hvælvede så der er nok plads til hjerte og lunger.
Tøndeform er uønsket.
Bugen skal have god dybde bagtil.
Hovedet/Head
Poll/overgang fra hoved til hals
Halsen/Neck
Manke/Withers
Benene/Forelegs
Bagben/ Hindlegs
WALK – Skal være ret (ingen bevægelsen til siden).
Kraftig og smidig med tilstrækkelig rummeligehed, bevægelsen skal komme fra skulderen med godt afkub fra bagparten. Bagbenene skal have kraftig undergriben.
TROT -En rummelig fremgribende, ophøjet, trav.
Et godt afskub og bæring fra bagparten og bøjning i hasen er ønsket. Traven skal have en 2 taktet rytme og vise en godt afskub i knæleddet/hock joint. Forben skal vise knæ aktion og fremad drift. Der skal være lang suspension og lang moment af smidighed. Hesten skal være vel afbalanceret og rejse sig foran med eleveret hals. Når den ses forfra skal bagbenene være i en vinkelret linie.
CANTER – Galoppen skal have en ren 3 taktet rytme. Den skal have et godt afskub på forparten med god bæring fra bagparten. Galoppen skal være “UPHILL” med lang moment af affjedring, smidighed og balance.
DFF henviser blot til friserformidling.
DFF har ingen ansvar for Køb/Salg af friesere
NB - DFF har ikke noget ansvar i forbindelse med køb og salg af friesere og administrerer ikke frieserformidling.dk