Vær særligt opmærksom på om alle de nødvendige papirer er i orden, og medfølger i handlen.
KFPS registrerede friesere har røde Hollandske pas.
Vi oplever desværre situationer, hvor sælger ikke har informeret korrekt om hesten afstamning, og køber står med en hest der ikke er registreret i hovedforbundet KFPS.
Det betyder ikke at hesten er dårlig på nogen måde, men hvis du ønsker en renracet frieser, er det røde pas nødvendigt.
Det næste du skal være opmærksom på, er hestens afstamning i passet.
Er den efter avlsgodkendte hingste hele vejen igennem stamtavlen?
Hvis ikke dette er tilfældet, er hesten registreret som b-bogs hest. – Altså renracet, men med ikke avlsgodkendte forældre og forfædre.
Dette ses også øverst i venstre hjørne af stamtavlen.
Aller vigtigst er det dog, at stamtavlen medfølger.
På forsiden af denne, ses hestens stamtræ og general data.
På bagsiden ses information om stamtavlen/certifikatet, og ejerskifte formularen.
For at få hesten omregistreret i dit navn, skal ejerskifte formularen udfyldes og stamtavlen sendes derefter til KFPS.
Du kan kontakte KFPS på nedenstående mail adresse:
mail@kfps.nl
Stamtavlen fungere som ejercertifikat på hesten, men selve certificatet ejes af KFPS, og er kun til låns så længe hesten står i dit navn.
For at få godkendt ejerskiftet og få den nye stamtavle tilsendt, skal man være medlem af DFF og KFPS.
Du kan tilmelde dig her.